
P-a-u-s-e…
Eg let at døra,
forsiktig,-
medan eg er på søk etter dei gode orda,-
dei lette,
dei fine,
dei som glitrar som solnedgangen,
medan dei førebur seg på doggen som morgonrøden byr på.
Finn eg dei,
desse fine og lette orda som glitrar alt dei kan,
ja så opnar eg gjerne døra igjen.
- Publisert i: Uncategorized